Om Amager

Amager (udtales typisk Arma'r) er en ø i Øresund på 96,29 km² ved Sjællands østkyst.

Der bor 174.179 mennesker på Amager (1. januar 2011), og den er dermed Danmarks tættest befolkede ø. En person der er født eller er bosiddende på Amager, bliver kaldt en amager (udtales a'mager) eller (spøgende) amagerkaner.

Øen består mest af lavt frugtbart land. Amager er i det 20. århundrede gjort større ved inddæmning af Kalveboderne. Nu er store dele af Amager bymæssigt bebygget, selvom Dragør og Kastrup stadig har landbrug, skov og naturområder. Desuden er øen omkranset af strande.

Administrativt er øen delt mellem Københavns Kommune, Tårnby Kommune og Dragør Kommune. Den københavnske del er opdelt i bydelene Amager Øst og Amager Vest, og dele af kommunen ligger også på det sjællandske fastland.

Amager er forbundet med Sjælland via en række broer og tunneler og med Sverige via Øresundsbroen (eller Øresundsbron).

Læs evt. mere om Amager her http://da.wikipedia.org/wiki/Amager

Områdekort

Med kortet nedenfor kan området ses i fugleperspektiv. Brug musen eller navigationspilene (øverst til venstre) til at panorere til venstre, højre, op og ned for at se områder uden for skærmen. Brug skyderen til at zoome ind og ud, eller brug tasterne + og -.

Vælg mellem kort- eller satellit-visning ved brug af knappen øverst til højre på kortet.

Street View (gadevisning)

Med Street View nedenfor kan du "gå en tur" i området og se, hvordan omgivelserne er - hvor langt der er til nærmeste café, supermarked, busstop m.m. Med kortet kan venner og familier, som måske bor langt væk, se hvor vi bor og vores omgivelser.
 
Har du lyst, kan du selv præge street view ved at lægge egne favoritfotos ind via Google - så vil dine fotos kunne vælges som alternativer, når andre klikker sig rundt her.